l a d           d e t           b l i v e           m e l l e m           o s

Lad mig lige prøve at se engang, siger Teodor, tøvende, tilføjer Teodor, ængsteligt. Jo, det er da helt bestemt ulve jeg kan høre og de kommer denne vej. Hans ånde står stille i den kolde luft og Babylons ruiner fylder ham med almenneskelig afmagt. Der er ingen udveje længere. Hvad er det her for et sted? tænker Teodor. Hvem er jeg? som man siger og måske, vigtigere, hvordan? Spørgsmålene pibler frem i hans sind. Ikke en lyd rører sig. Jeg burde løbe, tænker Teodor og kigger ned på sine fødder og får øje på at han står i en vandpyt. Altimens ulvene kommer nærmere bøjer han sig for at se sit eget spejlbillede.