den sidste tanke der går igennem Teodors hoved kan ikke bogstaveres. Guden Pan stiger bebrejdende op fra sin skovsensomhed og udvider Teodors væsen inden det sprænges i stumper og stykker. Jeg er slet ikke Teodor.
jeg har altid ret(Teodor dør af faldet)
hvor jeg ville ønske, at der er nogen til at tage imod mig (Teodor overlever på mirakuløs vis)